BREV FRA AGNER MØLLER TIL ETNOGRAFISK SAMLING 28.10.25
 

Kære Hr. Inspektør Thomsen,

Det var meget længe, jeg måtte vente på deres brev af 9 sept.1925 med meddelelse om den sidste kasses ankomst. Men jeg forstår jo nok, at De har meget andet at tænke på. Der havde allerede samlet sig en etnografica  i mit hus, da jeg for en uge side pludselig fik ordre til at rejse til Goenoeng Sitoli (N.Ø. -Nias) med 3 dages varsel. Jeg måtte da pakke mit hele hus sammen uden at der blev tid til at få de etnogr. sager ordentligt indpakket i en særlig kasse. En time efter, at alt var indpakket, kom der imidlertid afbud. Nu lever jeg foreløbig på pakkasserne. Det hedder sig, at jeg skal blive et par mdr. endnu her, men det kan nemt blive et par år, så vidt jeg har lært hollænderne at kende. Jeg har her blandt andet et par af de meget store "adu"er, den ene ca. 2 1/2 meter lang. Mon det er nødvendigt at både lave kasse til den, eller kan de uden skade indpakkes på anden måde? Foreløbigt er de nu indbundne i bastmåtter og således kan de gå med til Goenoeng Sitoli.

Udgifterne for den sidste sendte kasse var ca. 10 gylden for indholdet og ca. 10 gylden for forsendelse til Singapore, altså i alt 20 gylden, som De bedes sende til min hustru i Fjerritslev. Og de 5 kasser fra Fjerritslev må helst udpakkes, det giver jeg dem ganske ret i. Hvad jeg vil beholde deraf, bliver formodentlig heller ikke så meget. Sværd og spyd, som de jo har nok af, og en af de små trommer vil jeg beholde. En hel del af sagerne er nummererede, andre ikke. En ganske nøjagtig fortegnelse over indholdet har jeg vist ikke fået lavet, så jeg vilde sætte pris på, om De ville lave en liste over alt det forefunde med mine numre vedføjet og for de ikke nummererede genstandes vedkommende en antydning af hvad det drejer sig om. Hvis De så sender mig denne liste, kan jeg, når jeg igen for pakket ud her og har fundet mine notater frem, føje oplysninger til på listen. Måske er der kommet enkelte småting i kisterne, som slet ikke er etnografica; i så fald bedes De sende meddelelse derom til min hustru eller returnere sådanne ting til Fjerritslev.

Siden jeg sidst skrev, har jeg været for første gang et sted kun ca. 10 km. herfra hvor vistnok det næststørste hus på Nias findes. "Storstuen" er så vidt jeg husker, ca. 9x13 m2. Der er en mængde udskåret arbejde i hele huset, hvorimellem meget [ulæseligt], som der ikke findes mage til. Der er sandelig noget at gøre for en museumsmand, og det er på høje tid. Men desværre tror jeg, at det bliver mig umuligt at gøre noget. Huset er nu temmelig gammelt og faldefærdigt i bogstavelig forstand. Og det, gør, at ødelæggelsen skrider frem med kæmpeskridt, er at taget ikke mere repareres. Det regner jo her på Nias hver anden dag hele året, og det kan selv de bedste træsorter ikke holde til. På den store gulvflade kunne jeg finde en tør plet, netop stor nok til min feltseng. Store dele af det i sin tid overordentlig solide gulv er allerede gennemrådnet og med store huller i, så man må balancere forsigtigt for ikke at gå igennem gulvet. En del af de smukke ting er allerede totalt ødelagte andre hårdt angrebne. Den bagerste tredjedel af huset er delt i et stort værelse (også med udskærings-arbejder), men her er taget og de to ydervægge allerede faldet helt af, og 2-3 små kamre. Disse sidste er den eneste beboelige del af huset, og her bor ejerne, to døvstumme og lidt åndsvage fætre med koner, og børn, forskellige andre pårørende og en bedstemor, som rimeligvis er den, der har mest at skulle have sagt. Høvdingeværdigheden er i anledning af døvstumheden gået over på en anden gren af familien, som nu bygger sig et nyt og mere "moderne" hus. De to døvstumme tærer på deres guld (hvor længe det kan vare, ved jeg ikke) og lever i det åndsvage hus, at de engang vil kunne bygge sig et nyt stort hus, hvortil alle herlighederne fra det gamle hus skal overflyttes. Jeg har med stort besvær fået dem overtalt til  at sælge mig den lange "adu si honobawa" (med de 1000 hoveder) [der er ca. 20 hoveder på]. Forgæves har jeg tilbudt 15 gylden for at få lov til at save en enkelt dekoration ud af væggen. Det, der skulle gøres, er at købe hele huset. Om det ved ihærdige anstrengelser ville kunne lykkes for 300-500 gylden, ved jeg ikke. Men det vilde jo dog kun være den ringeste udgift; alt skal saves ud, og der skal mægtige kasser til. Jeg tror, de må sende en mand herover, hvis de vil have noget af det. Jeg har talt med den holl. øvrighed her på stedet derom. Hvis han som i øvrigt ikke interesserer sig særligt derfor kan få noget resultat, så kommer sagerne jo rimeligvis til Holland, men det er jo dog bedre end at de rådner. Om et årstid tror jeg ikke, der er meget mere at finde.

Med venlig Hilsen Ag. Møller